Forloren mørbrad med "havelåger"

Her finder du Klub medlemmernes egne lækre opskrifter

Redaktør: Administrator

Forloren mørbrad med "havelåger"

Indlægaf wetle » 31. mar 2009, 09:30

Så kom dagen hvor hvor jeg skulle prøve min nye forlænger. Menuen bestod af forloren mørbrad med krydder fritter.

Forloren mørbrad er egentlig bare et stykke nakkefilet som er fyldt med lidt persille og så rullet og snøret.

En 2,5 kg. pose med briketter blev tændt i grillen, og da det blæste ret kraftig, satte jeg forlængeren på til at skabe lidt læ.

Da briketterne var varme, lagde jeg risten på i midten af forlængeren og satte kartoflerne ind.

Til dette forsøg brugte jeg sådan en fedtskiller pande som egentlig er beregnet til brug i ovn, men det virker fint i forlængeren også.

Fritterne fik ca. 20 min, inden jeg lagde kødet på risten ved siden af. Da kødet begyndte at tage farve var fritterne næsten færdige, det havde jeg ikke lige forudset, så fritterne måtte en tur i ovnen på 75 grader, bare for at holde varmen indtil kødet var færdigt.

For at sætte lidt fart på til sidst, tog jeg forlængeren af, satte risten i grillen og lagde kødet i en bradepande.

Da bradepanden nu stod over direkte varme, fik kødet kun ca 10 min, og så var det færdigt.

I mellemtiden havde min køkkenhjælper lavet sovsen, så alt var klart til servering.

Alt i alt var det et godt måltid, og jeg er sikker på at jeg nok skal få meget fornøjelse af min nye forlænger, specielt når jeg får købt nogle flere riste.
wetle
Klubmedlem
Klubmedlem
 
Indlæg: 317
Tilmeldt: 13. okt 2008, 22:14
Geografisk sted: Ikast
GNV Region: midt + jylland

Tilbage til Medlemmernes opskrifter

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 10 gæster

cron